Spørgeskema på web eller mail

Spørgeskema på web eller udsendt pr. mail

Ved denne brug af spørgeskemaer gennemføres undersøgelsen ved, at respondenten udfylder et spørgeskema direkte på sin computer.

Webinterviews kan sendes ud via mail, vises i et pop-up-vindue eller fremgå på en hjemmeside som et link, som respondenten skal klikke på.

En fordel ved denne undersøgelse er, at den kan sendes ud til mange modtagere på én gang. Samtidig kan denne form for undersøgelse gennemføres inden for en kort tidshorisont.
Ved mangel på svar fra respondenter kan der sendes en reminder ud.

Ved webinterviews er det også muligt at teste markedsføringsmateriale, videoer, billeder og annoncer samtidig med, at respondenten har mulighed for at besvare spørgsmålene i fred og ro og i eget tempo.

Dog kan der være den ulempe, at respondenten ikke får besvaret spørgeskemaet, som er sendt via mailen, da han eller hun selv skal tage initiativ til at besvare undersøgelsen.

Fordelene ved undersøgelser via en hjemmeside eller mail er:

  • Det er en relativt billig måde at indsamle data på.
  • Data kan indsamles hurtigt.
  • Der er mulighed for at tilpasse spørgeskemaerne til hver enkelt respondent.
  • Spørgeskemaet er nemt at udarbejde, udsende og bearbejde.
  • Metoden kan give en høj svarprocent.

Ulemperne kan være:

  • Nogle kan opfatte en mail med et spørgeskema som SPAM.
  • Repræsentativiteten kan være lav.
  • Det er nødvendigt, at respondenten har IT-kendskab.
  • Metoden kan virke mere upersonlig.
  • Det kan være usikkert, om det er den rette respondent, der udfylder skemaet.